Hvepse: hvepsebo
Hvepseboet
grundlægges på ny hvert forår af en hvepsedronning, befrugtet hun, der
har overlevet vinteren i et skjulested.
Hvepse dronninger kommer frem
i slutningen af april - starten af maj og søger efter et godt sted for
for at starte boet.
Hvepseboet laves af træ, der er tygget sammen med
hvepse spyt, hvorved der fremkommer et papiragtigt byggemateriale.
Dronningen alene bygger den første lille
cellekage af reden, der anlægges i hulheder i jorden, fx i gamle
musereder, frit hængende fra en gren eller fra loftet i et udhus, men
også i kompostbunker, fugle redekasser, i buske, hule træer o.l. Hun må
også ene passe det første kuld yngel, indtil de første voksne klækkes,
hvilket kan ske i løbet af en måned.
De hvepse, der nu træder hjælpende til med hvepseboets videre opbygning,
er alle golde hunner, arbejdere. Senere på sommeren kommer også hanner
og nye hvepsedronninger, der i samme samfund kan være af meget
forskellige størrelse.
Alle boets cellekager består blot af et lag
sekskantede celler, der vender åbningen nedad.
Larverne fodres med dyrisk føde, andre insekter,
der først er blevet tygget af arbejderne.
Efterhånden som samfundet vokser, bliver den nye cellekage føjet til
under de allerede dannede, således at boet bliver i vandrette etager.
Den første cellekage er hæftet op ved en lille stilk, men
efterhånden som den skal bære flere og flere cellekager, forstærkes den.
Mellem
etagerne ses forbindende bjælker, hvis antal og tykkelse også
tilpasses belastningen. Kagerne omgives af et papiragtigt hylster. Dette
afgnaves, når cellekagerne skal vokse.
Hylsteret gøres større og større af nye lag med luft imellem, en
effektiv varmeisolering, der bevirker, at temperaturen i hvepseboet kan
ligge højere end omgivelsernes.
Hvepsene søger for en ret konstant høj temperatur til
larverne, omkring 30 °C, og den temperatur kan holdes, selv om
ydertemperaturen en kølig august nat falder til 12 - 15 °C.
Skulle
ydertemperaturen stige over larvernes optimale temperatur, kan hvepsene
alligevel holde temperaturen i hvepseboet nede ved at bære vand hjem,
som spyttes ud, så fordampningen kan køle.
Hvepsebo kan vokse til størrelse som en mægtigste vandmeloner, i nogle
tilfælde helt op til 45 cm i diameter, og der kan være op til 5.000 -
10.000 hvepse i hvepseboet.
Når efteråret kommer, kaster arbejderne de sidste
larver ud af hvepseboet, og efterhånden opløses samfundet fuldstændigt.
De nye dronninger har dog forinden parret sig med
hanner, der kendes på de særlig lange følehorn, og derefter opsøgt et
sted at overvintre. Det kan være i et hult træ, under løs bark, eller i
en brændestak. De er kun dem der overvintrer, resten af hvepsefamilien
uddør.
|