Hvepse, bier og murbier:

Hvepse: udseende

Gedehamse eller blot hvepse, som de ofte kaldes, er let at kende på deres sorte og gule farver og karakteristiske kropsform med 'hvepsetalje'.

Danske gedehamse (hvepse) kan være fra 12 (almindelige gedehams) til 38 mm (stor gedehams) lange. Hos alle hvepsearter er dronningen størst.

Hos hvepse kan man let udskille hoved, bryst og bagkrop. Bagkroppen er tværstribet, sort og gul, leddelt og bærer organer til parring og æglægning. Den er fæstnet til brystet ved et skaft.  På brystet sidder to par flyvevinger og 3 par ben. Hvepse er meget gode flyvere.

Alle hvepsearter har bindende munddele med store kraftige kæber og to par palper. Hvepse anvender kæberne til at tygge byttet og til af afgnave træ til boet.

På hovedet findes foruden antennerne. Hanner har ofte længere antenner en arbejdere og hunner. Et par øjne sammensat af et større antal mindre små øjne, såkaldte facetter. Desuden sidder på issen 3 stk. enkeltøjne, som kaldes punktøjne eller oceller.

Det oprindelige redskab til æglægning er hos hvepse omdannet til en giftbrod, der ved hjælpe af aktive giftkitler fungerer som våben. Giften pumpes ud gennem giftkanalen.  Ved hjælp af denne gift kan byttet lammes eller dræbes for siden at anvendes som føde for hvepsenes larver. Hanner har ikke brodden, og kan derfor ikke stikke.

Iltoptagelse sker gennem åndehuller, der er placeret på hver side af insektet. Fra åndehullerne føres luften gennem fine rør rundt til alle dele af hvepsen.

De fleste hvepse er dagaktive, men de er robuste dyr og flyver fra årle morgen til sen aften. På lune sommeraftener flyver de ude, selv efter at det er begyndt at skumre. Stor gedehams kan også flyve efter solens nedgang.

Hos hvepsene afhænger levealderen af, hvor hårdt de arbejder. Aktiviteten er størst i juli måned. I denne periode lever arbejderne cirka 3 uger. I juni og august derimod er levealderen omkring en måned. Dronningen lever et års tid. Hvepse: føde

Gedehamsenes føde består af sukkerstoffer. Sukkeret skaffer de ved at samle nektar i blomsterne eller ved at gnave i søde frugter, såsom pærer, blommer, stikkelsbær o.l.  Alt hvad der er sødt tiltrækker dem, især sidst på sommeren. Hvepse tilfredsstiller ofte deres proteinbehov ved at æde pollen fra blomster.

Hvepse er dog også rovdyr, der fanger mange insekter, bl.a. lus, fluer, larver og sommerfugle. Når insekt er fanget, klipper gedehamsen vinger af den med de kraftige kindbakker. Derefter tygges insektet og bringes hjem til larverne, der fodres med insektmassen. Hvepse bruger også kød fra ådsler til opfostring af larverne.

Larverne får både fast og flydende føde, som de voksne gedehamse gylper op fra kroen. Efter at laven er blevet fodret, afgiver den en slags fødedråbe, der ædes af de voksne gedehamse. Disse dråber er en livsbetingelse for boet. Fjerner man larverne fra boet, vil dronningen dø, og arbejderne vil flytte fra boet.

Arbejderne udveksler også føde med hinanden. Når en arbejder berører en anden arbejders munddele, vil denne straks gylpe en foderdråbe op.

Hvepse: samfund

Hvepse lever i en stor flok, som kaldes samfund. Det består af en dronning og mange arbejdere. Arbejdere er alle hunner, som ikke kan formere sig. Hen på sommeren er der også hanner og kønnede hunner. Der kan bo op til 20.000 hvepse i et samfund, men 5-6.000 er mere normalt.

Hvepse bruger mange forskellige metoder at kommunikerer med hinanden på, det afhænger meget af hvad de prøver at kommunikere. Visuelle og hørbare metoder bruges til at lokke en fra det andet køn til sig, som de kan parre sig med, mens de bruger deres størrelse og kropsholdning til at vise aggression.

Hvepsene deler også mad og feromoner mellem hinanden for at opretholde det sociale hierarki i kolonien, og til uddeling af opgaver. Arbejdshvepse har f.eks. meget få enzymer i deres maver, så de ikke selv kan nedbryde den føde de indsamler. De er derfor nødt til at give føden videre til andre arbejdshvepse i boet, der står for fodring af larver. Når larverne spiser føden, udskiller de en nærmest suppelignede fordøjet masse, som arbejdshvepsene kan leve af. Dette samarbejde mellem alle hvepse er derfor en utrolig vigtig del af at holde kolonien i live.

Dronningen kan udskille forskellige feromoner der kan regulere arbejdshvepsenes opførsel og opgaver. Hun kan også bruge feromonerne til at bestemme om hvepselarverne skal udvikle sig som hanner eller hunner alt efter, hvad kolonien har brug for.

Hvis hvepseboet skulle blive truet, kan hvepsene også udskille et ”alarm feromon” der fortæller alle andre hvepse i nærheden, at de er under angreb, og at de skal beskytte boet for enhver pris.

Når en hvepsedronning har startet en ny koloni og efter at der er udklækket nogle arbejdshvepse, vil dronningen resten af sit liv forblive inde i hvepseboet, hvor hun vil fungere som en æglægningsmaskine. I slutningen af sommeren eller starten af efteråret, når hendes og boets liv er ved at nå sin ende, vil dronningen lægge nogle specielle æg, som igen skaber nye hvepsedronninger til næste år.

Hvepse: fjerner

Hvepse har ikke ret mange naturlige fjerner. Både fugle og edderkopper kan fange hvepse, men hvepsene beskytter sig mod dem ved advarselsfarver og bruger giftbrod til forsvar. Hvepsenes værste fjerner er mennesker.

Voksmøl, humlebiernes værste fjerne, kan også lægge æg i et hvepsebo, specielt i de tilfælde hvor hvepseboet er f.eks. bygget i en gammel redekasse, muse rede o.l. Voksmøllets larver lever af det organiske stof, som findes i hvepseboet. De kan æde praktisk sagt alt, og kan også forgribe sig på hvepselarverne.

Hvepse som nyttedyr

Gedehamse må betegnes som nyttedyr, da de fanger utrolig mange insekter, som normalt betegnes som skadedyr: bladlus, larver, fluer, stikmyg. m.v. Der skal derfor særlig grund til at begynde at bekæmpe hvepsene.