|
Uge
20. Hvor bor murbierne
Murbier
er sandelig også gode bestøvere. Og fortjener slet ikke
den afsky og afstandtagen som de bliver mødt med.
Det er helt forkert at tro at murbier ødelægger murværk, det gør de
ikke, men de tager derimod gerne imod et tilbud om bolig i et murværk
der er ødelagt. Det er ikke murbierne der ødelægger murværket, de kommer
blot fordi murværket er ødelagt. Murbier elsker boligtilbud som huller i
fuger eller i træværk og de bliver undersøgt og besigtiget grundigt
inden permanent indflytning. |
Uge
21. Sådan bygger murbierne
Et
lille hul fundet - boligen besigtiget og fundet i orden, prisen skal dog
lige overvejes og genforhandles inden endelig indflytning og gøres lidt
større, uddybes og repareres og sættes i stand inden den endelige
indflytning Derefter indsamling af pollen til boligen, æglægning - og
efter om et par dage færdigpakning og forsegling.
Næste generation af murbier er sikret, boligen er
fuldt optaget, og der må nu findes en anden. |
Uge
22. Murbierne i lampen
Det er
ikke så nemt...altid at skulle finde på nye egnede boligemner,
man
bliver nemt lidt kritisk og søger jo den helt ekstraordinære
luksusbolig. Kondensvandsdrænhullet fra udendørslampen lavet i kobber er
jo ren luksus for den ekstravagante feinsmacker også selv om
indflyvningsportalen betinger en tur til vægtvogterne og en skrap diæt,
men hvad må man ikke lide for det ekstravagante.
Fint
skal det jo være. |
Uge
23. Garagehumle
Under
udgravning af garagen for fliselægning stødte jeg på et humlebibo.
Humlerne fløj noget forvirrede omkring da jeg var kommet til at grave
deres hus itu , så vi besluttede at prøve en genhusning ved
endnu engang at få dem til at flytte til det lille hus - familien skal
jo gerne overleve selv om jeg har berøvet deres bolig. Det er vel et
mindste erstatningskrav at stille en ny bolig til deres rådighed. Vi
laver desuden lidt aftensmad til dem og håber at
erstatningsbetingelserne er tilfredsstillende. Humlerne har denne gang
selv søgt ind i huset uden forudgående indfangning. |
Uge
24. Håndfodret
Humlerne har tilsyneladende accepteret boligtilbuddet .Familien har
allerede spist den første portion af honning blandet med vand, og
vejet er dårligt, så vi stiller mere fodre til dem. De er temmelig
sultne og forbruger sådan to kapsler honning om dagen . Det begynder at
ligne urimelige krav med sådan betingelsesløs fodring hver dag. |