Hvepse, bier og murbier:

Murbier, murerbier og andre insekter i murværk

I almindelige tale kalder man flere forskellige slags bier og hvepse for murbier. Der findes ingen dyr i Danmark, som direkte æder mursten, mørtel eller puds, og de fleste insekter, som f.eks. hvepse, humlebier og honningbier kan slå sig ned og bygge sit bo i en hulmur ved udnytte de huller, revner og sprækker, der med tiden kommer i murværket.

Den 'rigtige' murbi, som aktivt kan grave sig ind i mørtelen, er Colletes daviesanus. Ud over den, er det den såkaldte rød murerbi, Osmia Rufa, der bosætter sig ofte i murens huller og hulheder.

Murbier

Murbi (Colletes daviesanus) hører til de såkaldte enlige bier: hver enkelt hun anlægger sin egen rede og selv samler føde og lægger æg.

De voksne murbier er kun 8-9 mm lange, gråsorte og med hvidlige ringe omkring bagkroppen. Murbien er meget lidt aggressiv, og stikker kun sjældent.

Murbier lever gerne i kolonier, mange sammen på et område. I naturen lever murbier ved skrænter af ler og kalk, men den kan godt udnytte løse fuger mellem mursten til redesteder.

Murbierne foretrækker solvente flader, og er specielt aktive i solskin. Man ser murbier oftest i juli, når de svirrer foran mure i et forsøg på at finde egnede fuger. På det rette sted begynder de at grave vandrette gange i mørtelen. Gangene kan være op til 20 cm lange og med en diameter som en blyants. Gangen føres med et silkepapiragtigt gennemsigtigt stof, som murbien udskiller fra spytkirtlerne. For enden af gangen anlægges en ca. 1 cm lang celle, som fyldes med en blanding af blomsterstøv og honning. Der lægges et æg, og cellen lukkes med et låg, som består af spytkirtelsekret. Murbien fortsætter med at anlægge nye celler, indtil gangen er fyldt, og derefter lukker indgangshullet. Man finder normalt 2 - 8 celler i en gang, og en murbi når at lave 4 - 5 reder i sit kort lev.

Murbiens larver lever af fodermassen i de lukkede celler, hvor de forpupper sig det følgende forår og kommer frem næste sommer, normalt i juli.

Murerbier

Der findes 14 arter af murerbier i Danmark, men den mest kendte er rød murerbi (Osmia Rufa eller Osmia Bicornis). Den røde murerbi er meget almindelig i hele Danmark, og træffes oftest på blomsterrige steder i åbent land og skov og i tilknytning til bygninger.

Murerbien er 9 -12 mm lang,  hunnen er større end hannen. Murerbien har en sort krop med lang, rødbrun behåring. Hannen har lyse hår i ansigtet og lange antenner, hunnen har sorte hår og 2 må horn i ansigtet.

Den røde murbi hører til enlige bier, men danner ofte en form for kolonier på et egnet bosted.

Murerbien kommer frem i det tidlige forår og opsøger tidligt blomstrende planter som pil, æbletræ, kirsebærtræ, ribs o.l., eller soler sig på mure og vægge.

Senere opsøger parrede hunner huller og hulheder i bygninger og mure, hvor de opmurer små kamre af jord, som gradvis fyldes med pollen og forsyndes med et æg. Pollen (blomsterstøv) skal ernære larven, som overvintrer i kamret, forpupper sig og kommer frem til næste forår.

Væggene i murerbiens larvekamre består af jord blandet op med spyd og små grus partikler - næsten en slags beton.

En stor murerbi Anthophora plumipes kan være op til 15 mm lang og ligner en humlebi, men flyver betydeligt hurtige. Murerbien kan anlægge rede i mørtel på husmure. Flyver normalt fra marts til juni.

Hunnen er næsten sort med gule ringe på bagkroppen. Hannen er brun og lidt mindre i størrelse. Bien bliver på engelsk kaldt 'hairy-footed' pga. store orange pollen-børste på bagkroppen.

Murbier: skade

Man har set så alvorlige skader af murværk forårsaget af murbier, at der ligefrem var fare for nedstyring, men i de fleste tilfælde den skade murbierne gør er begrænset. Selv om murbierne graver sine cylindriske, vandrette gange i mørtelen, går de ikke ind i hulmuren, og mørtel af almindelige god kvalitet angribes ikke af murbier.

Hullerne, som murbierne graver i mørtelen, kan være indfaldsveje for fugt og dermed øge risikoen for frostsprængninger, så på et tidspunkt vil det være rimeligt at gøre noget ved det.

Murbier: bekæmpelse

Hvis murbiernes angreb ikke er alt for stor, kan reparation af murværket og bekæmpelse af murbier laves som en og samme proces. Den løse mørtel udkradses, hvorefter der fuges med en mørtel af en styrke svarene til min. KC 50/50/750.

Er angrebet af alvorlige karakter, kan det blive nødvendigt at bruge insektpudder eller flydende insektgift på angrebne flader. På utilgængelige steder skal insektpudder blæses ind med højt tryk.

Andre insekter i murværk og isoleringsmateriale

Flere arter af edderkopper kan bo i huller mellem mursten. Edderkoppernes gemmesteder kan ofte ligne murbiernes huller. For at se forskel, kan det blive nødvendigt at kikke ind i hullet. Edderkoppehuller indeholder altid edderkoppespind, og ofte også edderkoppeæg og resterne af byttedyr.

Murbiernes huller ligger oftest i de vandrette fuger, medens edderkoppehullerne findes normalt i lodrette fuger.

Edderkopper kan lige som murbier gøre skade på murværk ved at aktivt udvide hullerne.

Flæske- og husklanner larver kan gnave sig ind i mange forskellige slags materialer, inkl. puds, når de skal forpuppe sig, og kan også gøre skade på bløde isoleringsplader.

Myrer kan grave gange i løs mørtel.

Gravehvepse kan i visse tilfælde udnytte isoleringsmateriale af forskellige slags for at bygge en rede.

Gedehamse (hvepse) bygger gerne rede i en hulmur, og kan fjerne en del af hulmursisoleringen for at skabe plads til reden efterhånden som den vokser.

Humlebier kan også indrette sig i en isoleringsmateriale, men humlebiernes rede bliver sjældent stor, så skaden er normalt uden større betydning.

En bisværm kan slå sig ned i en hulmur til stor gene for husets beboer. Desværre, er det næsten umuligt for en biavler at redde honningbierne, hvis bifamilien har allerede etableret sig i en hulmur. Man kan vælge mellem at lade dem prøve at klare sig gennem vinteren og at slå dem ihjel med gift.

Murbier som bestøvere

Både murbier og specielt murerbier er fantastiske bestøvere, og besøger gerne frugttræer og buske. De ses ofte i æbleblomster, kirsebærblomster, ribs- og solbærblomster. Alle bier kaldes gartners små venner, fordi de sikrer en god frugthøst ved at bestøve blomsterne. Man kan tiltrække disse gode bestøvere ved at opsætte egnede steder hvor de kan formere sig uden at invadere murværket.

Vi anbefalder bl.a. Bihus til enlige bier, Herberg til bier, Et lille bihus, Bihus med tag.